|
Er du kommet til Bornholm for at nyde gastronomiske oplevelser, så er du på rette vej.
Det mest oplagte er naturligvis at finde det, der giver dig de bedste oplevelser - men der er meget at vælge imellem: Fx friskrøget sild på en bænk ved røgeriet, gourmet-middag i solnedgang på en udsøgt restaurant eller måske en lokalbrygget øl eller et udsøgt stykke hjemmelavet chokolade.
Men du kan også gå på opdagelse i det bornholmske madlandskab.
I haver og på træerne kan du finde de mest eksotiske frugter i Danmark. Figen og morbær, som nyder godt af klippernes varme.
Landmænd på Bornholm leverer råvarer til sublime madoplevelser. Produkter som kokke fra nær og fjern bruger.
Virksomheder på Bornholm laver verdensmester-ost, slagtervarer, chokolade, is, rapsolie, mel, brød, kiks og meget mere.
...og så er der masser af muligheder for at få fisk på Bornholm. Ikke kun de røgede sild, men også torsk, laks og andre specialiteter. Er du heldig, kan du stadig købe frisk fisk på havnen.
|