|
Pladsleje for gods
Ved oplægning af gods opkræves en pladsleje på 2,00 Kr. pr. m2 pr. på begyndt uge.
Gods der indlades i eller udlosses fra skib, kan henligge på havnens arealer i 7 dage uden betaling, hvis der efter trafiktjenestens afgørelse er plads til rådighed. Oplægningstiden regnes fra og med dagen for oplægningens påbegyndelse.
Hvis en ladningsmodtager eller afsender overskrider de aftalte oplægningsfrister kan havnen forlange, at brugerens gods skal fjernes omgående. Hvis gods oplægges uden forudgående aftale med havnen, vil godset om nødvendigt blive flyttet eller fjernet for ejers regning og risiko.
Lejen opkræves, med mindre andet er aftalt, af Rønne Havn hos skibets mægler eller speditør, som er ansvarlig for lejens betaling.
Ikke skibsgods, d.v.s. gods, hvoraf der ikke svares vareafgift, kan efter særlig tilladelse oplægges på ugeleje, dog uden vederlagsfri periode.
For at få de fulde betingelser henvises til havnens forretningsbetingelser for 2012. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem det her nævnte og forretningsbetingelserne, er det altid forretningsbetingelserne der er gældende. |